40-årig mand skabte utryghed i Klint
Illustrationsfoto

40-årig mand skabte utryghed i Klint

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 18-11-20 - 13:05

NYKØBING - Sent tirsdag formiddag fik politiet flere bekymrede henvendelser om en 40-årig mand i Klint, der ifølge anmelderne havde en adfærd, der virkede utryghedsskabende over for andre.


Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at han endvidere kom med verbale trusler mod andre, hvorfor politiet rykkede ud til området i et forsøg på at finde manden.

Det lykkedes først på eftermiddagen at få kontakt til manden, som politiet vurderede til at kunne klare sig selv uden at være til fare for andre.


Den 40-årige blev dog gjort opmærksom på sin uhensigtsmæssige adfærd, hvilket han efter egne oplysninger arbejdede med.

Politiet fandt ud fra de fremkomne oplysninger ikke grundlag for at foretage yderligere.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2021 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.