31-årig mand fra Nykøbing sigtet for narkokørsel
Illustrationsfoto: Presse-fotos.dk

31-årig mand fra Nykøbing sigtet for narkokørsel

AF BJARNE HANSEN / Mandag 5-10-20 - 15:54

NYKØBING - Mandag kl. 01:20 sigtede og anholdt politiet en 31-årig mand fra Nykøbing for narkokørsel ad Nykøbingvej i Mørkøv mod syd.


En narkometertest viste, at han havde indtaget kokain forud for kørslen. Han var desuden frakendt førerretten i en tidligere sag om narkokørsel.

Lige inden politiet standsede den 31-årige, blev der smidt en lille pose med hvidt pulver ud af bilen.

Den 31-årige blev sigtet for besiddelse af 0,7 gram kokain, som han erkendte tilhørte ham.


Ulovlige knive
Derudover fandt politiet to ulovlige knive, som den 31-årige ikke havde et anerkendelsesværdigt formål til at besidde, så han blev sigtet for at overtræde knivloven.

De ulovlige effekter blev beslaglagt med henblik på konfiskation.

Den 31-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt.

Den sigtede havde tidligere ikke afgjorte sager om kørsel i frakendelsestiden og ulovlig våbenbesiddelse, og kan forvente at få alle sine sager afgjort ved et senere retsmøde.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.