27-årig udsat for groft overfald ved Bytrommen
Illustrationsfoto

27-årig udsat for groft overfald ved Bytrommen

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 11-9-19 - 10:55

NYKØBING - Politiet efterlyser vidner til et voldeligt overfald i Lindeallé i Nykøbing natten til søndag.

I tidsrummet mellem kl. 23:00 og 01:00 var en 27-årig mand fra Odsherred på Bytrommen Bodega, hvor han sad og talte med en pige.

Her blev han blev opsøgt af to mænd, som tog fat i ham og slæbte ham uden for beværtningen, hvor de overfaldt den 27-årige med flere slag og spark mod hovedet, mens han lå nede på jorden.

Den 27-årige tog på skadestuen efter overfaldet, hvor han blev undersøgt.

Han havde pådraget sig et blåt øje, skrammer i hovedet og en hjernerystelse som følge af overfaldet.

Den forurettede anmeldte søndag formiddag episoden til politiet, som nu efterforsker sagen, og i den anledning søger vidner til episoden.

Vidner, som har overværet overfaldet på den 27-årige foran Bytrommen Bodega i Nykøbing natten mellem lørdag og søndag, og som kan komme med oplysninger om hændelsesforløbet og gerningsmændene, bedes kontakte politiet på tlf. 114.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.