26-årig mand dømt for vold mod spædbarn
Volden fandt sted på en adresse i Højby. Illustrationsfoto

26-årig mand dømt for vold mod spædbarn

AF BJARNE HANSEN / Lørdag 11-7-20 - 08:03

HØJBY - En 26-årig mand er ved Retten i Holbæk idømt to års fængsel for farlig vold i form af rusk og ryst af et spædbarn i Højby, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Volden fandt sted i løbet af en periode på indtil seks uger op til 14. december.

Retten fandt det bevist, at den 26-årige ved flere lejligheder havde udsat det da 14 uger gamle spædbarn for vold.

Af anklageskriftet fremgår, at det formentlig er sket i form af kraftige rusk eller ryst, hvorved barnets hoved blev bevæget voldsomt frem og tilbage. Derved fremkom der blødning under den hårde hjernehinde over venstre pande- og tindingslap, blødninger under den hårde hjernehinde over hele højre hjernehalvdel, microblødninger i højre nakkelap samt blødninger i begge øjnenes nethinder, hvilket medførte fare for barnets liv samt risiko for neurologiske senfølger.

Den 26-årige har anket byrettens dom til Østre Landsret.






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU