25-årig fra Nykøbing overfaldet i Højby
Illustrationsfoto

25-årig fra Nykøbing overfaldet i Højby

AF BJARNE HANSEN / Fredag 1-11-19 - 13:16

HØJBY - Onsdag aften blev en 25-årig mand fra Nykøbing overfaldet på et pizzaria på Højby Hovedgade.

Torsdag kl. 09:35 anmeldte den 25-årige, at han aftenen forinden var blevet udsat for vold efter en uenighed med en mand i trafikken.

Den 25-årige befandt sig på pizzariaet, hvor en mand henvendte sig til ham for at påtale hans kørsel. Der opstod en uenighed, og manden overfaldt herunder den 25-årige med flere slag og spark.

Måtte på skadestuen
Den forurettede blev skadestuebehandlet, hvor han fik et sting i læben. Han anmeldte efterfølgende sagen til politiet.

Den mistænkte beskrives som: Mand, 40-50 år, ca. 190 cm høj, kraftig af bygning, kort gråt/hvidt hår og skæg. Han var iført en lysegrøn refleksvest med blå skrift og mørkeblå shorts.

Efterlyser vidner
Politiet efterforsker nu sagen og vil gerne høre fra vidner, som bemærkede den beskrevne person onsdag aften omkring kl. 19:30 ved pizzariaet på Højby Hovedgade, eller borgere, som i øvrigt har oplysninger i sagen.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Onsdag 6-11-19 - 10:57 Nøgen mand på Egebjergvej i Nykøbing

Nøgen mand på Egebjergvej i Nykøbing

NYKØBING - Politiet måtte i nat rykke ud til Egebjergvej i Nykøbing, hvor en kvinde havde set en nøgen mand.