22-årig anholdt med våben og narkotika
Illustrationsfoto

22-årig anholdt med våben og narkotika

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 25-6-20 - 10:37

NYKØBING - En 22-årig mand fra Nykøbing blev onsdag formiddag anholdt i Roskilde og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse samt besiddelse af narkotika, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.


Kl. 09:08 rykkede politiet ud til Østervang i Roskilde, idet en 30-årig kvinde var utryg ved en mand, der råbte højt under sin færden på gaden.

Politipatruljen fik kontakt til en narkopåvirket og højrøstet, der viste sig at være en 22-årig mand fra Nykøbing, som medbragte en pose. I den fandt politiet et slagvåben og et baseballbat, som han ikke havde noget anerkendelsesværdigt formål til at medbringe. Han blev derfor anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen.


Besiddelse af kokain
Ved visitationen af den 22-årige fandt politiet ham i besiddelse af knap et gram kokain, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet tog ham med på politistationen, hvor han dels blev afhørt til sagerne, dels efter et lægetilsyn anbragt i detentionen til afrusning, inden han onsdag eftermiddag blev løsladt og skønnet i stand til at klare sig selv uden ulempe for andre, oplyser politiet.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU