21-årig fra Nykøbing i mindre trafikuheld
Illustrationsfoto

21-årig fra Nykøbing i mindre trafikuheld

AF BJARNE HANSEN / Torsdag 14-3-19 - 15:59

NYKØBING - En 21-årig mand fra Nykøbing var onsdag eftermiddag ufrivilligt involveret i et mindre færdselsuheld i Asnæs.

Kl. 16:57 anmeldte den 21-årige til Midt- og Vestsjællands Politi, at han kort forinden var blevet ”snittet” af knallertkører, der kørte mod ensretningen ved Asnæs Centret. Den 21-årige kørte i en personbil med lav hastighed i vestlig retning på p-pladsen, da knallertkøreren under kørslen mod ensretningen strejfede bilens forkofanger.

Knallertkøreren væltede ikke og fortsatte sin kørsel uden at deltage i de foranstaltninger, som påkørslen gav anledning til.

Der kom en lille ridse på bilens kofanger som følge af påkørslen. Politiet forsøger nu – om muligt – at få knallertkøreren identificeret.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.