Hjemmehjælper fejrede 40 års jubilæum

Hjemmehjælper fejrede 40 års jubilæum

AF REDAKTIONEN / Fredag 2-3-18 - 10:30

NYKØBING – Hjemmehjælper Ingelise Jensen, Strandhusene, fejrede i går 40 års jubilæum.

På jubilæumsdagen blev hun dekorereret med H. M. Dronningens 40 års fortjenstmedalje, overrakt af formand for Social- og Forebyggelsesudvalget Arne Mikkelsen ved en reception i kantinen på Vangen i Nykøbing, hvorfra Hjemmeplejen i nord har udgangspunkt.

For ganske vist var Ingelises mor ansat som rengøringsdame på Nykøbing Sjællands Sygehus, men det var lederen af den syfabrik på Gasværksvej, hvor Ingelise som 16-årig var blevet sendt hen for at arbejde, der foreslog, at hun startede på et plejehjem i byen, da hun ikke rigtig fandt, at syerske var noget for hende. Således blev det til, at Ingelise Jensen, der nu er 57 år, som 16-årig startede på plejehjemmet Præstevænget i Nykøbing, hvor Anne Sofie og Ove Lemmeke var forstanderpar.

Hun blev lært op til at være med til at gøre rent hos beboerne og være med til den personlige hygiejne med vask og bad og også tøjvask, og hermed virkede hun i 13 år under skiftende forstandere, således også Helga Petersen og Laila Tanstrup, inden hun i 1991 kom ud i den udekørende hjemmepleje og i stedet besøgte borgere i eget hjem. Omkring 1996-1997 kom hun også på kursus i hjemmehjælp og har i alle årene arbejdet i den udekørende hjemmepleje hovedsageligt i Nykøbing by, en periode kom også Rørvig, Klint og Egebjerg med under Nykøbing-gruppen.

- Jeg har altid været glad for at gå på arbejde og har kunnet lide mit arbejde. Jeg har på en normal dag seks-syv besøg, men er der sygdom blandt kollegerne, kan det komme op på 14 besøg, og så skal man godt nok være oppe på dupperne og rap i rumpetten, lyder det fra den erfarne hjemmehjælper, der er født i Vig og har boet forskellige steder som barn med sin far, der var fodermester og mor, der som nævnt gjorde rent en periode, når hun ikke passede børn og hjem.

I dag bor Ingelise Jensen på Æble Allé i Strandhusene med sin mand Michael Joniec, der er social- og sundhedsassistent i Socialpsykiatrien og om halvandet år kan fejre 25 års jubilæum.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Mandag 15-4-24 - 21:18
Dødsfald
OFFICIELLE Tirsdag 16-4-24 - 06:46
Gældssanering

Flere nyheder

SENESTE I MÆRKEDAGE

MÆRKEDAGE Tirsdag 19-3-24 - 14:41
Diamantbryllup
MÆRKEDAGE Søndag 19-11-23 - 08:35
60 år
MÆRKEDAGE Fredag 14-4-23 - 10:01
60 år
MÆRKEDAGE Torsdag 23-3-23 - 08:58
60 år
MÆRKEDAGE Torsdag 23-2-23 - 08:16
75 år
MÆRKEDAGE Onsdag 22-2-23 - 11:20
70 år
MÆRKEDAGE Fredag 17-2-23 - 09:53
Diamantbryllup
MÆRKEDAGE Torsdag 18-8-22 - 14:04
Guldbryllup
MÆRKEDAGE Torsdag 28-7-22 - 08:07
Guldbryllup

Flere nyheder