Unikt fritidshus lige ned til Isefjorden
Fotos: Nybolig

Unikt fritidshus lige ned til Isefjorden

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 19-2-20 - 11:01

BOLIG - Ugens Hus hos Nybolig er et totalrenoveret sommerhus på Nakkehage Strandvej med et boligareal på 128 kvadratmeter og i første række til Isefjorden.


Huset, der ligger på en naturgrund med udsigt over Isefjorden, har over de senere år gennemgået en gennemgribende renovering af næsten alle rum.

Indretningen fordeler sig med entré og fordelingsgang med adgang til to store soveværelser samt hovedhusets badeværelse med toilet, håndvask og brus.




Husets vestlige afdeling har køkken i åben forbindelse til den rummelige stue med brændeovn. Her er desuden udgang via fløjdøre til den sydvendte træterrasse opført med hårdttræ. Terrassen fordeler sig hele vejen over til husets anneks som næsten er et helt hus for sig selv. Her er over 40 boligkvadratmeter med badeværelse samt to gode soveværelser, hvoraf det sydvendte har hele to udgange via fløjdøre til den førnævnte træterrasse.

I det vestlige hjørne af grunden ligger endnu et gæstehus med plads til flere gæster. Ydermere godt udhus til opbevaring af haveredskaber, brænde, cykler etc.












Kontantpris: 5.800.000 kr.
Udbetaling: 290.000 kr.
Brutto: 24.030 kr.
Netto: 20.766 kr.

Link:
Nyboligs omtale og flere fotos


Husk at Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU