Rotterne kan lide når det roder i haven
Illustrationsfoto: Colourbox

Rotterne kan lide når det roder i haven

Tirsdag 2-9-25 - 09:22

HUS & HAVE - Vil du undgå rotter i boligen, kan forebyggelse i haven være et godt sted at starte, da haven byder på mange ting, der potentielt kan tiltrække og/eller skabe bolig for rotterne.


Gamle udtjente havemøbler, brændestabler, stakke med haveaffald og bunker af rod tæt på huset kan alt sammen udgøre gode gemmesteder for rotterne, hvorfor en generel oprydning er en super god ide.


Det vigtigste er dog, at rotterne ikke har adgang til fødekilder. Affaldsposer der efterlades på trappestenen, madrester på havebordet efter en grillaften og anden efterladt mad udenfor boligen, er en direkte invitation til et festmåltid for rotterne.


Pas også på med at komme madrester på kompostbunken, da det kan tiltrække de altædende og uvelkomne gnavere.

Tænk dig også godt om, når du fodrer fuglene. De skal ikke fodres på jorden eller på en plade, hvor rotterne kan nå godterne, og rotter kan nemt kravle i træer. Hæng i stedet foderet på en måde, så fuglene skal komme flyvende til foderet. Eksempelvis frit hængende i en snor.




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2026 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.