HUS & HAVE - Da håndværkerfradraget blev indført første gang helt tilbage i 2011, havde mange af os travlt med at bestille nye køkkener, badeværelser og tilbygninger.
Siden dengang er fradraget blevet afskaffet og genindført flere gange, og vi har måske fået ordnet både vinduerne, terrassen og mange andre ting med støtte fra skattefar, som årene er gået.
Efter sidste afskaffelse tilbage i 2022, er håndværkerfradraget igen kommet på banen her i 2025, så nu er der igen hjælp at hente.
Skulle man gennem årene været gået tør for behov i sin primære bolig, så kan fradraget på grønne forbedringer også aktiveres i fritidsboligen, hvis man ejer sådan en.
Faktisk kan også servicefradraget, der udgør den anden halvdel af Boligjobordningen sammen med håndværkerfradraget, aktiveres i fritidsboligen.
Skat skriver følgende om regler og betingelser på hjemmesiden:
- Fritidsboliger er også omfattet af håndværkerfradrag og servicefradrag. Det gælder både sommerhuse, fritidsboliger og ferieejerlejligheder, uanset om de ligger i Danmark eller i udlandet.
- Det er de samme typer udgifter, du kan trække fra for fritidsboliger som for helårsboliger.
Ud over de generelle betingelser gælder følgende for fritidsboliger:
- Det er kun ejeren af fritidsboligen og ejerens ægtefælle, der kan få fradrag.
- Hvis fritidsboligen har været udlejet en del af året, kan du ikke få servicefradrag for rengøring, vinduespudsning, havearbejde mv.
- Man skal betale ejendomsværdiskat af fritidsboligen.
- Selvom du både har helårsbolig og fritidsbolig, kan du højst få et årligt servicefradrag på 17.500 kr. pr. person i 2025 (11.900 kr. i 2024) og 8.600 kr. i 2025 for håndværkerfradragsydelser.
Læs mere på Skat’s hjemmeside, hvor man præcis kan se, hvad der gives fradrag for, hvilke betingelser der skal være opfyldt for at få fradraget, og hvordan man aktiverer det.
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.