To halvgamle ambassadører
På scenen er Henrik Ipsen og Simon Vagn Jensen gode ambassadører for Odsherred. Foto: Lars Wahl

To halvgamle ambassadører

Onsdag 9-9-20 - 17:20

LEDER - Odsherred Teaters turnéforestilling “To halvgamle mænd – det store liveshow” blev forleden opført i Vesthimmerland.


Det jyske publikum har formentlig moret sig, men på jysk manér: Altså nok ikke grinet højlydt, men klukket lidt indvendig.

Odsherred Teater turnerer frem til udgangen af denne måned og igen i januar og februar. Så forestillingen kommer vidt omkring i Danmark.

Stærkt inspireret af Bjarne Schilling og Gorm Vølvers bog ”Den store håndbog for halvgamle mænd” har Mei Oulund skrevet manuskriptet til forestillingen og har også instrueret stykket.


Stykket handler om alt det, der er at brokke sig over, og hvorfor der ikke er nogen grund til at holde sig tilbage.

På scenen er Henrik Ipsen og Simon Vagn Jensen, og publikum møder dem som fire forskellige typer. De gør det godt, og er gode ambassadører for Odsherred Teater i Nykøbing - og dermed hele vores egn.

Dét kan man da ikke brokke sig over…!

BJARNE HANSEN
Chefredaktør





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU