LEDER - Et bredt politisk forlig sikrer flere politibetjente og en nærpolitistation i Odsherred.
Borgmester Thomas Adelskov (S) synes, “Asnæs kunne være et spændende sted”, og måske i Asnæs Centret.
Selvfølgelig skal en ny nærpolitistation med fem betjente placeres i herredets hovedby, Nykøbing, hvor der i forvejen er et lokalt politikontor - med minimal bemanding.
Nykøbing Avis har i flere måneder argumenteret for mere politi i Nykøbing. Det skete i kølvandet på, at avisen kunne afsløre, at Lokalpolitiet i Nykøbing ville lukke i tre uger i forbindelse med sommerferien.
Siden blev sagen ført op til højeste sted, da justitsminister Nick Hækkerup (S) blev bedt om at svare på, hvorfor den lokale politistation holder lukket, akkurat hvor der er flest mennesker i området på grund af turister.
Nykøbing Avis har flere gange stillet spørgsmålstegn ved den politimæssige betjening af det nordlige Odsherred, og Midt- og Vestsjællands Politi besluttede efter ministerens ønske, at det er slut med at lukke stationen i Nykøbing, og fra næste sommer vil der over seks til otte uger være flere politifolk, der har tjeneste fra Nykøbing.
Så er det da selvfølgelig oplagt, at det sker fra en nærpolititistation.
En del af politiforliget er nemlig også, at politiet skal rykke ud til samtlige indbrud, inden for 24 timer.
BJARNE HANSENChefredaktør
FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.
© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.