Odsherreds købstad bløder
Arkivfoto

Odsherreds købstad bløder

Tirsdag 30-6-20 - 10:01

LEDER - Nykøbing er Odsherreds købstad, og egnens hovedby. Men, som det fremgår af en af dagens nyheder i nærværende avis, så fortsætter indbyggertallet med at falde.


For fem år siden var indbyggertallet på 5.243, nu er det 5.095. Fortsætter udviklingen, så vil byen meget snart være under niveauet i 1965, hvor der var 5.063.

Og ingen gør tilsyneladende noget, selvom Nykøbing bløder.

For to år siden præsenterede Byrådet en ambition om at øge indbyggertallet i Odsherred via en mere aktiv bosætningspolitik.


Kommunen ville markedsføre Odsherred som en attraktiv bosætningskommune og anstrenge sig for at påvirke udviklingen af en mangfoldig og bæredygtig befolkningssammensætning, så der fortsat kan være en god social og økonomisk balance.

Lad os blot stille og roligt konstatere, at det ikke har haft nogen effekt i Nykøbing!

Det er på høje tid at gøre noget, så udviklingen bliver vendt, og der bliver grundlag for at have en handelsby, hvor hovedgadens butikker har åbent hele året.

BJARNE HANSEN
Chefredaktør






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU