Kommunens dårlige IT-sikkerhed
En del af kommunens oplysninger ligger på en server, hvor sikkerheden er for ringe. Arkivfoto

Kommunens dårlige IT-sikkerhed

Mandag 3-8-20 - 14:43

LEDER - Odsherred Kommune har problemer med sikkerheden på Internettet. Politiker Web, hvor borgerne kan se dagsordner og referater, er nemlig ikke sikkert at besøge.


Årsagen er, at dette website benytter en forældet sikkerhedskonfiguration, der muligvis afslører de besøgendes oplysninger. Det kunne for eksempel være adgangskoder, meddelelser eller betalingskort, når de sendes til dette website vi Odsherred Kommunes hjemmeside.

Problemet er ikke nyt, og det kan undre, at kommunen ikke tager IT- og datasikkerhed mere alvorligt!


Det er mindst lige så alarmerende, at kommunen ikke for længe siden har opdaget problemet - og gjort noget ved det.

Kommunens primære hjemmeside, odsherred.dk, ligger på en sikret side. Men den linker altså til usikre sider, som heldigvis bliver blokeret af nogle browsere.

Men det er jo umuligt for borgere at følge den demokratiske proces, hvis dagsordner og referater ligger på sider, man skal holde sig fra af sikkerhedsmæssige grunde.

BJARNE HANSEN
Chefredaktør





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.