Hvor meget hjælper ny asfalt erhvervslivet?
Arkivfoto: Odsherred Kommune

Hvor meget hjælper ny asfalt erhvervslivet?

Mandag 6-7-20 - 08:23

LEDER - Byrådet har vedtaget to hjælpepakker, som skal afbøde følgerne af coronakrisen hos erhvervslivet i kommunen.


Første hjælpepakke var på knap 11 millioner kroner, og inden Byrådet gik på sommerferie kom den anden pakke på ekstra 15 mio. kr.

Politikerne prioriterede asfaltering af udvalgte veje, stier og parkeringspladser med 8 ud af de 15 millioner kroner i Erhvervspakke 2.

Opgaven udbydes som et rammeudbud til for eksempel tre entreprenører og arbejdet vil kunne igangsættes til august eller september.

Men hvor meget hjælper det egentlig et kriseramt erhvervsliv, at kommunen lægger ny asfalt på nogle udvalgte strækninger?

Næppe meget.


De i alt 26 mio. kr., kommunen har afsat til hjælp til erhvervslivet, lyder af meget, men effekten lille. I al fald, hvad vi ved på nuværende tidspunkt.

Det havde jo været ønskværdigt, hvis Byrådet kunne vise nogle beregninger på, hvad det for eksempel vil betyde i årsværk, så skatteyderne kan få bare en smule indblik i effekten.

Men politikerne ved det jo nok heller ikke….

BJARNE HANSEN
Chefredaktør





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU