Coronakrisen skaber nye fællesskaber
Arkivfoto

Coronakrisen skaber nye fællesskaber

Mandag 13-7-20 - 05:39

LEDER - Der er intet der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man. Og det i al fald en kendsgerning, at nye samarbejder sikrer sommerjazz i Nykøbing.


COVID-19-situationen og det efterfølgende forsamlingsforbud betød, at den traditionsrige Nykøbing-Rørvig Jazzfestival i første omgang blev aflyst.

Men hvor der er vilje, er der vej. Sommerjazz har stolte traditioner og da forsamlingsforbuddet blev lempet til 100 personer fra juli og afstandskravet også blev lempet, besluttede Odsherred Bibliotek og Kulturhuse og Nykøbing-Rørvig Jazzfestival sig for at samarbejde om seks arrangementer med lørdagsjazz og en lidt mindre udgave af jazzfestivalen 23.-25. juli.


Arrangementerne lader sig gøre takket være en aftale med Vig Festival, som har udlejet telt og bænke til jazzkoncerterne på Vesterbro Torv - og de traditionelle frikadellesandwich fra Vig Forsamlingshus kan indpakket købes i forsalg sammen med billetten.

Og hvem ved, hvad det nye samarbejde kan udvikles sig til på sigt… Foreløbig swinger det jo godt!

BJARNE HANSEN
Chefredaktør





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.