Corona-krisen kan påvirke bosætningen
Corona-krisen har ført noget godt med sig... Arkivfoto

Corona-krisen kan påvirke bosætningen

Onsdag 19-8-20 - 11:54

LEDER - Corona-krisen har ført noget godt med sig. Covid-19 kan således vise sig på sigt at påvirke bosætningen i Odsherred - og formentlig også den nordlige del af herredet.


Ifølge Odsherred Kommune har mange sommerhusejere tilbragt Corona-krisen i deres fritidshus og arbejdet derfra via en fjernarbejdsplads.

Det har ifølge kommunen betydet, at flere har fået smag for at bo hele året i Odsherred. Det har medført, at kommunen får forholdsvis flere henvendelser fra folk, som leder efter bolig, har spørgsmål til børnepasning eller andre muligheder for at bo i Odsherred.

Måske kan vi om et stykke tid istemme det gamle motto om, at “Intet er så galt, at det ikke er godt for noget…”.

Øget bosætning vil nemlig øge kommunens skatteindtægter på sigt, og skabe øget omsætning i områdets butikker.

BJARNE HANSEN
Chefredaktør






FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU