Sommerudstilling i Cafe Nokkens galleri
Bodil Kløvgaard viser et udpluk af sine farverige naturalistiske og abstrakte malerier. Arkivfoto

Sommerudstilling i Cafe Nokkens galleri

AF BJARNE HANSEN / Mandag 29-6-20 - 12:03

NYKØBING - Årets Sommerudstilling i Cafe Nokkens galleri er med billedkunstneren Bodil Kløvgaard. Udstillingen vises fra onsdag den 1. juli til mandag den 31. august alle dage kl. 12:00 - 20:00.


Bodil Kløvgaard viser et udpluk af sine farverige naturalistiske og abstrakte malerier, hvor naturen er inspirationskilde.

- Mine malerier er en farverig balancegang mellem det naturalistiske og det abstrakte.

Mine motiver er ikke nødvendigvis fra et bestemt sted i Odsherred, men kan opleves som stemningsabstraktioner - en erindring af det sete og det der har sat sig fast i min bevidsthed, fortæller Bodil Kløvgaard.


Akryl på lærred er hendes foretrukne materialer og hun er optaget af at skabe nærvær, ro, balance og lyse lette farvespil.

- Min stil er ret alsidig og jeg finder det spændende at udfordre mig selv og lære nyt, så jeg fortsat kan udvikle mig i det kreative rum, beretter Bodil Kløvgaard, der tidligere har udstillet i galleriet.

Der er gratis entré.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.