Lørdagsjazz med superbassist
Thomas Fonnesbæk har igennem sin karriere spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere. Arkivfoto

Lørdagsjazz med superbassist

AF BJARNE HANSEN / Søndag 28-6-20 - 09:18

NYKØBING - Lørdag den 4. juli besøger superbassisten Thomas Fonnesbæk Pakhuset i selskab med pianist Jacob Christoffersen og trommeslager Morten Lund.


Koncerten er et samarbejde mellem Odsherred Bibliotek og Kulturhuse og Nykøbing-Rørvig Jazzfestival.

Thomas Fonnesbæk er bassist, komponist, producer og musikpædagog. Han har igennem sin karriere spillet sig ind i en verdenselite af jazzmusikere med bl.a. Didier Lockwood, Enrico Pieranunz og Justin Kauflin.


I 2015 modtog han en dansk jazzgrammy for sit samarbejde med Sinne Eeg.

Fonnesbæk er kendt for sit virtuose spil og blændende teknik som gør ham til en eminent solist og akkompagnatør, og i samspillet skabes improvisation i særklasse.

Hvis vejret er godt, flyttes koncerten udenfor på den nyopførte scene på Pakhustorvet, oplyser arrangørerne.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2020 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN LIGE NU