• <em>Publikum vil kunne høre de allerstørste hits, som mange kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd. PR-foto</em>
  • <em>Publikum vil kunne høre de allerstørste hits, som mange kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd. PR-foto</em><br>
  • <em>Publikum vil kunne høre de allerstørste hits, som mange kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd. PR-foto</em><br>

Halberg og venner skaber magi i Højby

AF BJARNE HANSEN / Fredag 24-7-20 - 13:34

HØJBY - Helene Haven i Højby præsenterer også næste fredag, 31. juli et hot musiknavn. Musik & Kultur i Odsherred har nemlig skaffet Poul Halberg & Friends til at skabe magi i luften, når de går på scenen på Stårupvej.


Publikum vil kunne høre de allerstørste hits, som mange kender fra guitaristen og sangskriveren Poul Halbergs hånd. Repertoiret er håndplukket blandt de bedste sange fra de sidste 35 år, bl.a. fra Halberg Larsen, Ray Dee Ohh og egne soloalbums. Sange som “Magi i Luften”, “Efterår”, “Elskes af dig”, “Jeg vil la’ lyset brænde”, “Mandagsstævnemøde”, “Brændende Læber” og “Transit” vil mange kunne nikke genkendende til og synge med på.

Poul Halberg og Jette Schandorf – to af de oprindelige medlemmer af “Halberg Larsen”, keyboardspilleren Gorm Bülow, trommeslageren Jesper Thomsen samt sangerinden Heidi Degn – giver de mange gode sange nye vinger.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.