Bornholmske aftener i Nykøbing
De senere år er Bornholm kommet på manges læber, ikke mindst i gastronomiske sammenhænge. Arkivfoto: Semko Balcerski

Bornholmske aftener i Nykøbing

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 1-7-20 - 09:18

NYKØBING - Fredag byder Hempel Glasmuseum på den første af i alt tre aftener med mad fra to af Danmarks mest attraktive feriesteder, nemlig Odsherred og Bornholm. Entré er sat så lavt som 385 kroner.


I anledning af årets særudstilling på Hempel Glasmuseum, som viser nye tendenser inden for bornholmsk kunsthåndværk, inviteres der til en aften med både syn og smag af Bornholm og Odsherred.

De senere år er Bornholm kommet på manges læber, ikke mindst i gastronomiske sammenhænge, så der venter deltagerne gode smagsoplevelser. Ikke mindst kød fra den særlige Bornholmergris og Bornholmske pisbelønnede oste.


Kunst og mad
Aftenen starter med en rundvisning ved museumslederen i særudstillingen - og fortsætter i restauranten under museet.

Her vil kokken diske op med bornholmske specialiteter, både på tallerkenen og i glasset. Menuen indeholder tre retter, og man kan bestille en fristende øl- eller mostmenu oveni eller blot vælge frit fra drikkekortet.

Menu
Velkomstdrink: Cava med bornholmsk havtorn.
Forret: Kroket af bornholmergris med rabarber kompot.
Hovedret: Porchetta med braiseret Lammefjordsgulerødder, bagte løg samt skysauce.
Dessert: Bornholmske oste med tilbehør.





FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.