Spørgsmål til Odsherreds Byråd

Spørgsmål til Odsherreds Byråd

Torsdag 27-2-25 - 07:56

Redaktionen har fra Kurt Sørensen, Nykøbing, modtaget:


Hvorfor har borgerne i Nykøbing ikke haft mulighed for at fremkomme med forslag til anvendelse af de statslige midler til “fornyelse og etablering af lokale velfærdsfunktioner i bymidten” som staten har stillet til rådighed for Nykøbing Sjælland gennem Frie Bymidter?

Et bredt flertal i Folketinget har stillet 130 millioner kroner til rådighed for udvikling af bymidten i 14 mindre byer i landet, heriblandt Odsherreds hovedstad. Og på Borgernet Odsherred har alene Museum Vestsjælland, Visit Odsherred og Geopark Odsherred haft mulighed for at fremkomme med forslag til beløbets anvendelse. Borgerne hat ingen indflydelse haft, men hat blot fået en orientering om, hvordan nævnte institutioner forestiller sig at de statslige midler skal anvendes.


Formentlig er til det beløb staten tildeler byen også knyttet kommunale midler, altså skattekroner fra borgerne som byrådet fordeler, så der alt i alt kan blive tale om et pænt beløb til byfornyelsen. Her ville det være naturligt at borgerne blev aktivt inddraget i anvendelsen, da de kender byens iboende kvaliteter bedst og ved hvor behovet er størst for at gøre Nykøbing mere attraktiv og levende.


I stedet er det tilsyneladende blevet bestyrelsesmedlemmer i nævnte institutioner, der har fået det afgørende ord (tillige med byrådet), selv om de oftest bor udenfor kommunens grænser og måske kun har et overfladisk kendskab til købstaden. Hvorfor? Ikke overraskende foreslå de at pengene anvendes til formål der gavner dem selv.


Hvis vi i Odsherred kommune skal praktisere et lokalt demokrati, hvor borgerne inddrages i væsentlige beslutninger og aktivt kan påvirke processen, hvorfor sker det så ikke i dette tilfælde? Om få måneder har vi valg til nyt byråd, og det vil være nyttigt for vælgerne at vide hvilke politikere eller partigrupper, der ikke går ind for at borgerne inddrages i besluninger vedrørende udformningen af de enkelte lokalområder?

Med venlig hilsen
Kurt Sørensen
Algade 32, Nykøbing




FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2025 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

SENESTE I DEBAT

DEBAT Tirsdag 4-3-25 - 10:32
Er der en arkitekt til stede?
DEBAT Fredag 14-2-25 - 09:06
Politisk selvmord
DEBAT Onsdag 12-2-25 - 08:21
Et grønnere Odsherred
DEBAT Fredag 31-1-25 - 13:13
Odsherreds kulturarv?
DEBAT Torsdag 27-6-24 - 18:31
Management-kulturens fallit

Flere nyheder