Kandidater talte skidt om offentligt ansatte

Kandidater talte skidt om offentligt ansatte

Onsdag 25-10-17 - 23:13

DEBAT – Redaktionen har fra Torben Mehlsen modtaget følgende indlæg:

Kender I det, at man efter et møde bagefter ved, hvad man skulle have sagt?

Hvis ja, så kan I måske forstå årsagen til dette læserbrev.

Undertegnede kom tilfældigvis i sidste uge til at overvære et valgmøde i Pakhuset, hvor vi - efter en rigtig god og billig servering i Folkekøkkenets regi - på første række kunne følge seks kandidater fra BLÅ BLOK tale om alt det de sammen ville gøre, når og hvis de blev valgt - og tilgiv mig mit manglende lokalkendskab - men vist også havde været med til at gennemføre/ fået lavet.

Og så til det jeg ville ha’ sagt: Hvordan kan I tale så dårligt om skolevæsenet – herunder ledelserne og lærerne, SOSU-medarbejderne og de ansatte på rådhuset? Der var ingen ende og mage på:
- hvor dårligt det var i det offentlige
- hvor elendigt man blev behandlet som borger
- hvor dårlige resultater der opnåedes i skolen
- den elendige service man mødte som borger ved sagsbehandling på rådhuset.

Jeg blev helt dårlig på standens vegne - og håber så på - at der om fire år kan konstateres dels en forbedring af midlerne, men nok vigtigst en anerkendende holdning til de offentlige ansattes ofte svære arbejdsvilkår.

Med venlig hilsen
Torben Mehlsen
Elme Alle 31
2630 Taastrup
og Klintebjergvej 5, Klint


PS. Ved nærmere eftertanke tror jeg godt, at det kan nåes at anerkende de offentliges arbejdsindsats i forbindelse med denne valgkamp !!


FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

UGENS MEST LÆSTE

DØDSFALD Mandag 15-4-24 - 21:18
Dødsfald
OFFICIELLE Tirsdag 16-4-24 - 06:46
Gældssanering

Flere nyheder