Lokalrevy fejrer 40 års jubilæum
Fotos: Henning Lundhøj

Lokalrevy fejrer 40 års jubilæum

AF HENNING LUNDHØJ / Mandag 11-2-19 - 09:10

NR. ASMINDRUP – Igen i år bliver de skrå brædder brugt i Nr. Asmindrup Forsamlingshus.

For fyrretyvende gang bliver der spillet revy, med spisning først.

Instruktør Mette Jensen har i anledning af jubilæumsåret været i gemmerne, så det bliver ikke kun nye numre, men der bliver også plads til nostalgi og gamle numre, som er blevet støvet af.

Prøverne startede lige først i januar. I starten er prøverne en gang om ugen, men lige op til premieren 16. marts bliver det lidt oftere.



Instruktør Mette Jensen.

Det er fjerde år, Mette Jensen er instruktør. Fra starten i 1979 og til 2015 var det Erik Larsen, som var instruktør på revyerne.

I starten var det kun lokalt revyerne handlede om, men efterhånden kom det landspolitiske og kongehuset med i revyerne.

Det at lave en revy med spisning kræver også nogle frivillige hjælpere for at få det hele til at fungere. Og hjælperne er ledt genkendelig, da de har ens T-shirts på, som også i år er sponseret af Tømmerfirmaet Holm & Svendsen, Vig.

Under forestillingen og til dansen bagefter er det musiker Kim Skovlund, som slår tonen an.

Teatertosserne, som spiller revy, spiller også en komedie eller et teaterstykke om efteråret. Overskuddet ved de to arrangementer går direkte til hjælp til Nr. Asmindrup Forsamlingshus.
Der bliver i år to forestillinger nemlig den 16. og 23. marts.


Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Lørdag 24-8-19 - 09:41 Brand gav store skader på sommerhus

Brand gav store skader på sommerhus

NYKØBING - En brand i et udhus til et sommerhus på Grandlodden i Nyrup udviklede sig fredag eftermiddag, så der skete store skader på huset.