Det endelig forslag til ny teatersal klar
Den store, tidligere butikshal skal indrettes som teatersal med plads til 250. Arkivfoto

Det endelig forslag til ny teatersal klar

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 9-1-19 - 09:38

NYKØBING – Odsherred Kommune og Odsherred Teater er klar til at løfte sløret for vinderprojektet for den nye teatersal i Nykøbing.

Parterne inviterer til åbent borgermøde fredag den 18. januar kl. 11:00 i Teatercaféen på Odsherred Teater på Algade i Nykøbing, hvor vinderprojektet bliver offentliggjort.

I sommeren 2016 flyttede Odsherred teater fra en placering i Annebergparken til gågaden, hvor teatret blev etableret i den nedlagte Irmabutik, som Odsherred Kommune havde købt til formålet.

Kommunen renoverede den forreste del af bygningen til teatercafé, kontor og køkken og etablerede efterfølgende sammen med teatret en teaterfond, hvis formål er at bygge og drive teatret.

Odsherred Kommune har fået støtte til projektet fra forskellige fonde på i alt 25 millioner kroner til teatersalen, hvis budget er på 35 mio. kr.

Den ny teatersal får cirka 250 pladser og et samlet bruttoareal på godt 1.000 kvadratmeter inklusiv teknik og faciliteter til skuespillere.

I forslagene skulle der tillige fokuseres på at skabe en sammenhængende arkitektur for hele teaterbygningen mod gågaden og mod parkeringspladsen ved Holsts Have.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.