Tidligere børnehave kan blive foreningshus
Illustrationsfoto

Tidligere børnehave kan blive foreningshus

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 5-12-18 - 16:12

NR. ASMINDRUP – Odsherred Kommune vil formentlig ikke sælge den gamle børnehave i Nr. Asmindrup.

Kultur- og Folkeoplysningsudvalget indstiller at Økonomiudvalget, at ejendommen tages af salgslisten og i stedet stilles til rådighed for foreninger i byen.

Det er Odsherred Billardklub, som har midlertidige lokaler i den gamle børnehave, som har henvendt sig til kommunen for at få en permanent løsning.

Formændene for de konstituerede partier i Byrådet har indgået en aftale om, hvorledes billard og andre aktiviteter vil kunne samles i den forhenværende børnehave i Nr. Asmindrup. Det nye “Billardcenter Odsherred” tænkes som en paraply over flere foreninger.

Bygningen beholdes som en kommunal ejendom, men stilles til rådighed mod at Odsherred Billardklub bidrager til ud- og indvendig vedligehold, og at klubben stiller tider og lokaler til rådighed for andre billardklubber samt at lokalerne også skal kunne rumme flere foreningstyper.



Nyere nyhed  Ældre nyhed

Husk at Netavisen Nykøbing Avis er GRATIS, fordi annoncørerne betaler. Så støt dem gerne.

© Copyright 2019 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Seneste på forsiden

Mandag 17-6-19 - 11:48 Fuld svensker skabte utryghed på Algade

Fuld svensker skabte utryghed på Algade

NYKØBING - Lørdag aften skabte en 58-årig beruset mand utryghed på Algade i Nykøbing og endte med at blive anholdt, oplyser Midt- og vestsjællands Politi.