Lystspil trak folk til Nr. Asmindrup
Fotos: Henning Lundhøj

Lystspil trak folk til Nr. Asmindrup

AF HENNING LUNDHØJ / Mandag 19-11-18 - 07:51

NR: ASMINDRUP - Nr. Asmindrups Teatertosser opførte i weekenden lystspillet ”Ægtemand i knibe” i Nr. Asmindrup Forsamlingshus.

I lørdags var der 75 publikummer, som inden opførelsen fik serveret flæskesteg og citronfromage.

Der havde været generalprøve om fredagen, hvor 66 logefolk fra Old Fellow Logen i Nykøbing var publikummer.

Søndag blev det til en eftermiddagsforestilling, hvor der serveres kaffe og lagkage for de 60 fremmødte.

- I år har vi kastet os ud i en forviklingsfarce, der af og til grænser til det groteske – på en god måde, fortæller instruktøren gennem mange år, Mette Pia Jensen fra Nykøbing.



- Vi har haft mange sjove timer og hele holdet har som sædvanlig knoklet for at lave en fantastisk forestilling. Og så kommer revyen til marts, beretter Mette Pia Jensen.

De medvirkende i lystspillet er Martin Weinreich, Randi Fandrup, Peder Overgaard, Helle Mulvad, Otto Olsen og Jeanne Lysholm.

De fik ros for en god og sjov forestilling.


FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.