Kunstnerlegat kan uddeles i år
Arkivfoto

Kunstnerlegat kan uddeles i år

AF BJARNE HANSEN / Mandag 5-3-18 - 16:44

NYKØBING – Odsherred Kommune meddeler, at Ingrid Britta Christensens Kunstnerlegat for unge uddeles i år.

Det uddeles fredag, 16. november - med ansøgningsfrist 15. september.

Odsherred Kommune arvede i 2011 en samling på mere end 350 værker, oliemalerier i varierende størrelse samt skitser og tegninger af billedkunstneren Ingrid Britta Christensen (1940 – 2011), Nykøbing.

Det blev efterfølgende besluttet at etablere et legat for unge kunstnere i alderen 15 – 25 år med tilknytning til Odsherred med årlig uddeling af en legatportion på 10.000 kr. finansieret via løbende salg af værker fra arven.

I forbindelse med modtagelsen af arven i 2011 blev et antal værker udtaget til at blive bevaret i kommunalt eje. Dette skete i samarbejde med museumsleder Jesper Knudsen fra Odsherred Kunstmuseum.

Billeder fra arven er hængt op på kommunens administrationscentre og er udlånt til kommunale institutioner, Odsherred Gymnasium og Retten i Holbæk.

Der sælges fortsat værker fra samlingen.

Legatet er blevet uddelt siden 2012, på nær i 2017, da der ikke var indkommet tilstrækkelige beløb ved salg af værker til, at der kunne uddeles en legatportion.

Der er nu kapital i legatet til, at der i 2018 kan uddeles en legatportion.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.