Målrettet aktion mod ulovligt arbejde
Illustrationsfoto

Målrettet aktion mod ulovligt arbejde

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 17-1-18 - 10:54

NYKØBING – Der blev tirsdag formiddag gennemført en målrettet kontrol af flere arbejds- og byggepladser i Odsherred.

Midt- og Vestsjællands Politi gennemførte aktionen for at kontrollere, om der var udlændinge, som enten opholdt sig ulovligt i landet eller ikke havde de fornødne papirer under beskæftigelse i Danmark i orden.

Arbejds- og byggepladser blev besøgt i Asnæs, Nykøbing og i Rørvig, men politiet fandt ikke grundlag for at gribe ind på nogen af de besøgte adresser.

Den målrettede kontrol fortsætter de næste par dage i andre områder i politikredsen.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.