Fire begik indbrud i strandkiosk
Arkivfoto

Fire begik indbrud i strandkiosk

AF BJARNE HANSEN / Mandag 15-1-18 - 09:00

HØJBY – Politiet har gode signalementer af de fire gerningsmænd, som lørdag aften begik indbrud i strandkiosken på Gudmindrup Strandvej ved Højby.

Gerningsmændene skaffede sig adgang via en opbrudt hoveddør. Der var spor af færden i køkkenarealet samt baglokale, idet man kunne se gerningsmænd på overvågningsvideo.

Gerningsmændene beskrives som:

A: Mand, ca. 190-200 cm høj, lettere kraftig af bygning, var iført lys jakke med en firkantet lomme på venstre ærme, mørke bukser, mørke sneakers med hvid sål. Bar sort balaklava.

B: Mand, ca. 180 cm høj, alm. af bygning, iført lys jakke og lyse bukser samt mørke sko, bar sort tørklæde samt lys hætte som hovedbeklædning.

C: Mand, ca.180 cm høj, alm af bygning, iført mørk jakke samt lyse bukser med en lys stribe langs siden samt mørke sneakers. Bar kasket, hætte samt tørklæde som hovedbeklædning.

D: Mand, iført lyse bukser og lys jakke, bar lys hætte over hovedet samt mørkt tørklæde.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.