Godt år for badmintonklubben
Der var mange, der spillede sig til medaljer ved SM.

Godt år for badmintonklubben

AF REDAKTIONEN / Onsdag 27-12-17 - 09:40

NYKØBING – Nykøbing S. Badmintonklub kan se tilbage på 2017 med glæde, og senest ved de sjællandske mesterskaber.

Ved de nyligt afviklede sjællandsmesterskaber for ungdomsspillere bød NB ind med 20 spillere. Efter sidste sæsons enorme medaljehøst, var forventningerne skruet betydeligt ned denne gang, idet flere af klubbens talenter er rykket op i en højere række, og der er desuden en stor del af spillerne, der er førsteårsspillere i deres respektive aldersklasser.

Alligevel blev det en meget fin finaledag, som træner Nils Sander oplevede i Skinderskovhallen i Herlev. Ud af de 20 deltagere var det lykkedes de otte at spille sig i finalerne. Og det blev til ikke mindre end fire sjællandsmesterskaber, fire sølvmedaljer og seks bronzemedaljer.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.