To ældre spritbilister anholdt i Rørvig
Arkivfoto

To ældre spritbilister anholdt i Rørvig

AF BJARNE HANSEN / Mandag 13-11-17 - 11:11

RØRVIG- Søndag eftermiddag blev to ældre, spirituspåvirkede bilister anholdt i Rørvig, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

På Dybesøvej blev en 67-årig mand fra Rørvig kl. 16:32 anholdt og sigtet for spirituskørsel i en varebil. Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve.

Kl. 17:00 blev en 72-årig mand fra Rørvig anholdt på Toldbodvej, hvor han var fører af en personbil.

Han blev løsladt efter udtagelse af en blodprøve, men politiet inddrog hans førerret på stedet, således at han ikke længere må køre bil, fordi den vejledende alkometertest var så høj, at politiet forventer, at den 72-årige vil blive frakendt førerretten, når sagen skal afgøres i retten.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.