De unge badmintonspillere godt i gang

De unge badmintonspillere godt i gang

AF REDAKTIONEN / Fredag 6-10-17 - 13:39

NYKØBING - De unge spillere i Nykøbing S. Badmintonklub er kommet godt fra sæsonstart.

En del spillere rykkede op i en højere række sidst på sæsonen, så de skulle ud at prøve kræfter i den nye stærkere række.

Spillere som Andrea Højer Jørgensen U17 C, Thomas Gideon U15 B, Jonathan Hviid Østergaard U13 B, Gustav Petersen U13 B, Igor Renault U13 C, Noor Meldgaard-Heijnsdijk U13 C, Karoline Højer Jørgensen U13 C, Magnus Hansen U11 B, Emma Manhart U11 B, Elias Grant Jørgensen U11 B, Aksel Grütter U11C og Alfred Grütter U09 D har allerede deltaget i op til flere turneringer.

- Mest succesrigt er det gået den nybagte U11 B-spiller Emma Manhart, som har formået at indtage tre andenpladser i de første tre turneringer. Der er allerede skrabet en del point sammen til en sandsynlig oprykning til A-rækken, som er Danmarks stærkeste række inden for U11-genren, fortæller formand for ungdomsudvalget Nils Sander.

Den nybagte U13 B-spiller Gustav Pedersen har i sin første B-turnering i Herlufsholm spillet sig til en andenplads i herresingle, og så er han endda kun førsteårs-U13´er.

U11- spilleren Magnus Hansen brugte august til at spille tre C-turneringer, for så at rykke op i B-rækken. Den nyoprykkede U11 C-spiller Elias Grant Jørgensen indtog en flot førsteplads i herresingle ved Vallekilde-Hørves stævne - og han er kun førsteårsspiller, og endelig har sidste sæsons bronzemodtager ved landsmesterskaberne i U13 D Karoline Højer Jørgensen overført de gode takter til C-rækken ved i damesingle at blive nummer to i Hillerød og vinde i Vallekilde-Hørve.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.