Indbrudstyv stjal Ridderkors og medalje
Arkivfoto: Leif Nielsen

Indbrudstyv stjal Ridderkors og medalje

AF BJARNE HANSEN / Mandag 2-10-17 - 11:17

NYKØBING – En endnu ukendt gerningsmand har i sidste uge begået indbrud i en villa på Altavej i Nykøbing.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at der er stjålet et Ridderkors af Dannebrog i sølv, en medalje i sølv og manchetknapper i sølv.

Derimod har gerningsmanden ikke taget noget sølvtøj med sig.

Der er skaffet adgang til huset ved at knuse en rude i en bryggersdør, hvorefter der har været færden i hele huset. Skabe og skuffer er åbnet, og anmelder kunne oplyse, at der lå sølvtøj smidt hen over gulvet.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.