Cykelklub mødte Jesper Skibby i Gilleleje

Cykelklub mødte Jesper Skibby i Gilleleje

AF REDAKTIONEN / Fredag 18-8-17 - 21:00

NYKØBING - Nykøbing Sjælland Cykelmotion tager som regel på nogle udflugter i nærområdet her i sommertiden.
Men forleden gik turen til Gilleleje.

Lidt før kl. 09:00 mødtes en enkelt kvinde og 13 mand på havnen i Rørvig.

- Efter sejlturen gik turen i solskin syd om Arresø og op gennem Helsinge og Grædsted til Gilleleje. Med god vind i ryggen gik det i susende fart - en og anden har sikkert tænkt lidt på hjemturen. Ved Helsinge blev vi modtaget af cykelvenner fra Gilleje, som gelejdede os ind til byen, til Café Chili, hvor lækre stjerneskud ventede, fortæller Ejnar Bertelsen.

Under maden kom den tidligere professionelle cykelrytter Jesper Skibby, der bor i Gilleleje, forbi for at hilse på.

- Hjemturen blev som ventet med strid modvind, men ad den lidt kortere vej langs nordkysten nåede alle tilbage til færgen ved 15-tiden. En rigtig dejlig og smuk tur i det danske sommerland, konstaterer Ejnar Bertelsen.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.