Boderne fra Torvet gav ekstraindtægt
Torveboderne gav en uventet indtægt til Nykøbing Sj. Handel & Erhverv. Arkivfoto

Boderne fra Torvet gav ekstraindtægt

AF BJARNE HANSEN / Fredag 21-4-17 - 07:39

NYKØBING – Nykøbing Sjælland Handel & Erhverv fik sidste år en uventet indtægt på 64.000 kroner fra salget af de omstridte boder på Torvet i Nykøbing.

Et flertal i foreningen besluttede for et år siden at sælge boderne til Hans Reimer fra EC EL, som havde tilbudt at fjerne boderne omkostningsfrit for foreningen.

Reimer ønskede boderne fjernet, fordi de fik folk til vender om i den tro, at byen stopper ved boderne på torvet – og dermed nåede turisterne aldrig ned til EC ELs butik.

Hans Reimer havde tilbudt at betaler de 121.000 kroner, som handels- og erhvervsforeningen havde fået bevilget af LAG, den lokale aktionsgruppe, som administrer stats- og EU-midler. Det blev imidlertid ikke aktuelt, da boderne stod der tilpas længe til at tilskuddet ikke skulle tilbagebetales.

I stedet blev boderne solgt til Nykøbing Havn, hvor de nu anvendes.

- Salget gav en engangsindtægt på 64.000 kroner, da min far ikke skulle tjene på fjernelsen af boderne, sagde kasserer Martin Reimer på foreningens generalforsamling forleden.

Trods den ekstraordinære indtægt endte året med et underskud på knap 154.000 kr.



FORKERTE FAKTA? Nykøbing Avis skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: nykavis@gmail.com.

© Copyright 2024 Nykøbing Avis. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.